Cookies
Skip Navigation Links
Forside
Nyheder
Bestyrelsen
Håndbog
Landshold
Turneringer & Mesterskaber
Kontakt

Julen er lige om hjørnet og året nærmer sig sin afslutning. Under dette års GM blev der lavet en spørgeskemaundersøgelse, der havde til hensigt at undersøge forskellige emner vedrørende GBF, klubber, trænere, ledere og spillere. Besvarelserne er med til at danne grundlag for det fremadrettede arbejde med at udvikle grønlandsk badminton i 2009 og årene fremover.

Her følger et uddrag af besvarelserne:

Årsag til badmintonstart: 56 % af deltagerne var begyndt at spille badminton på grund af deres venner. 22 % startede på grund af deres forældre.

Træningsmængde pr. uge: 77 % af deltagerne træner over 4 timer om ugen, mens resten træner 2-4 timer om ugen.

Årlige træningsmængde: 88 % af deltagerne ønsker at spille badminton 10 måneder om året.

Ambitioner og motivation: 81 % er villige til at træne mindst 5 timers badminton om ugen 10 måneder om året, hvis det er muligt og hvis det er det der kræves for at komme på landsholdet.

Organisation:

85 % ved at Michael Kleist er formand for GBF.

77 % ved, hvad deres formand i klubben hedder.

27 % ved hvem der er udpeget som talentspejder/ansvarlig for at holde øje med ungdomsspilleres udvikling i deres område.

Internet og hjemmesider:

Hvor ofte er du inde på din klubs hjemmeside:

0-2 gange om måneden

58%



3-5 gange om måneden

21%



6-8 gange om måneden

8%



9 gange eller mere om måneden

13%




Hvor ofte er du inde på GBF’s hjemmeside:

0-2 gange om måneden


79%


3-5 gange om måneden


4%


6-8 gange om måneden


8%


9 gange eller mere om måneden


8%



Med hensyn til at bruge Internettet mere for at udvikle grønlandsk badminton - f.eks. lave en blog, uploade tekst, billeder, filmklip eller andet? Omfang ca. 15 min. pr. uge

svarer 32 % at de gerne vil hjælpe med dette, 45 % svarer en gang i mellem og 23 % ønsker ikke at hjælpe.

Deltagerne vil meget gerne hjælpe i deres klub for at gøre det endnu sjovere at spille badminton: hele 78 % svarer ja til dette, 5 % svarer af og til.

70 % ønsker at der spilles flere turneringer og 30 % oplever at det nuværende antal af turneringer er passende.

Tak til alle der deltog i undersøgelsen. (26 besvarelser) og en tak til Sonja Sørensen for at koordinere undersøgelsen.

Bror Madsen er netop rejst hjem til Ilulissat efter et længere ophold i Danmark hos mig i Hillerød.

I den forbindelse vil jeg gerne rose Bror for at være den bedste grønlandske spiller jeg nogensinde har mødt i netkamp… ja, jeg tabte til ham. Hvilket jo er meget positivt, da det viser at træningen har båret frugt og Bror har fået et godt udbytte af opholdet. I starten af december havde Bror og jeg et væddemål, gående på at taberen skulle skrive på hjemmesiden, at vinderen var den bedste spiller han havde spillet netkamp imod… og jeg tabte!

Glædelig jul og godt nytår til alle!

Vi ses i 2009!

Bjarne Nielsen